Nyheder / Koncernnyheder / Atlas Copco opkøber GIA, udvider tilbud for minedrift og tunnelboring

Atlas Copco opkøber GIA, udvider tilbud for minedrift og tunnelboring

2011-12-16

Stockholm, Sverige, 16. december, 2011: Atlas Copco AB har sagt ja til at opkøbe den underjordiske virksomhed GIA Industri AB fra Vätterledens Verkstad AB. Med opkøbet udvider Atlas Copco sit udbud med produkter såsom elektriske minelastvogne, nyttekøretøjer og ventilationssystemer.

GIA Industri AB blev grundlagt i 1884 og har været ejet af Vätterledens Verkstad AB siden 1994. GIAs hovedkvarter og produktionsanlæg ligger i Grängesberg, Sverige. Den opkøbte virksomhed har 113 medarbejdere og en årlig indtjening på ca. MSEK 230. Sælgeren bevarer de dele af driften af GIA, der ikke har med minedrift at gøre. Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købsprisen.

"Opkøbet af GIA passer godt sammen med Atlas Copcos strategi. Vi indtager nye markedssegmenter og vil kunne betjene kunder med en endnu bredere produktportefølje," sagde Bob Fassl, Atlas Copco Business Area President for bjerg- og mineteknik. "Vi ser især frem til at tilbyde vores kunder den elektriske minelastvogn Kiruna, der har en stærk miljøprofil. Vi ser store muligheder for at forstærke Atlas Copcos globale salgsnetværk for dette og GIAs andre produkter."

GIAs produkter omfatter også lokomotiver og transportvognssystemer til underjordisk transport, ladnings- og servicelastvogne, minebrydnings- og kabelboltningsudstyr, læssere med gravearm (Häggloader) og komplette ventilationssystemer. GIA repræsenteres primært af distributører. For yderligere oplysninger om GIA henvises til www.gia.se . GIA Industri AB bliver en del af afdelingen for underjordisk stenbrydning med bjerg- og mineteknik. Opkøbet forventes at være afsluttet i det første kvartal i 2012.

For yderligere oplysninger kontakt:

  • Bob Fassl, Business Area President, bjerg- og mineteknik
    +46 (0)8 743 8314 eller +1 469 766 6242
  • Daniel Frykholm, Media Relations Manager
    +46 (0)8 743 8060 eller +46 (0)70 865 8060

Atlas Copco er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.).

Atlas Copcos afdeling for bjerg- og mineteknik leverer udstyr til boring og udgravning, en hel række relaterede hjælpematerialer og tjenesteydelser via et globalt netværk. Afdelingen skaber fornyelse med henblik på bæredygtig produktion inden for minedrift over og under jorden, infrastruktur, anlægsarbejder, brøndboring og geotekniske anvendelsesområder. De primære produktudviklings- og produktionsenheder ligger i Sverige, USA, Canada, Kina og Indien.



Send til en ven UdskrivDel

 

Atlas Copco opkøber GIA, udvider tilbud for minedrift og tunnelboring