Nyheder / Koncernnyheder / Atlas Copco opkøber tysk kalibreringsspecialist

Atlas Copco opkøber tysk kalibreringsspecialist

2011-10-05

Stockholm, Sverige, 5. oktober 2011: Atlas Copco-ejede TBB Industrial Tools Services GmbH har meddelt, at man vil opkøbe Kalibrierdienst Stenger, en tysk virksomhed, der har specialiseret sig i kalibrering af måleinstrumenter til industriværktøjer.

Kalibrierdienst Stengers primære kundegrupper er generel industriproduktion og bilindustrien. Virksomheden, der aktuelt har syv ansatte, er officielt godkendt til en lang række kalibreringstjenester.

"Opkøbet udvider vores forretningsgrundlag, så vi kan vokse og udvikle vores eksisterende eftermarkedstilbud til vores kunder inden for bilindustrien og generel industriproduktion", siger Mats Rahmström, President for Atlas Copcos afdeling for industriteknik.

Som følge af opkøbet vil Kalibrierdienst Stengers ansatte indgå som en del af Atlas Copcos afdeling for industriteknik i Tyskland. Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købsprisen.

For yderligere oplysninger kontakt:

  • Mats Rahmström, Business Area President, Industriteknik
    +46 (0)8 743 9350 eller +46 (0)70 889 9350

    Daniel Frykholm, Media Relations Manager
    +46 (0)8 743 8060 eller +46 (0)70 865 8060


Atlas Copco er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.).
Atlas Copcos afdeling for industriteknik leverer el-værktøjer til industriel brug, montagesystemer, kvalitetssikringsprodukter, software og tjenesteydelser via et globalt netværk. Den skaber fornyelse med henblik på bæredygtig produktion til kunder inden for bil- og luftfartsindustrien, industriel produktion og vedligeholdelse samt eftersyn af køretøjer. De primære produktudviklings- og produktionsenheder ligger i Sverige, Frankrig og Japan.



Send til en ven UdskrivDel

 

Atlas Copco opkøber tysk kalibreringsspecialist