Nyheder / Virksomhedsnyheder / Atlas Copco forbedrer sin position på patentrangliste
Atlas Copco forbedrer sin position på patentrangliste
Stockholm, Sverige, 15. september, 2011: Atlas Copco har styrket sin position på en rangliste over globale producenter af industrielt udstyr, som måler kvaliteten af virksomhedernes patentporteføljer. Atlas Copco er nu nummer 13 på listen, som blev offentliggjort på Wall Street Journals hjemmeside denne uge, sammenlignet med sidste års position som nr. 23.
Ranglisten udarbejdes af det amerikanske patentdirektorat, som er en uafhængig patentanalyse- og forskningsvirksomhed. Ud over at registrere antallet af patenter der udstedes i USA hvert år, så evaluerer patentdirektoratet også forskellige indikatorer som f.eks. patenternes videnskabelige værdi og alderen på de opfindelser, der udgør grundlaget for patentporteføljerne.
"Lige siden Atlas Copco indførte en fælles politik for patenter i 2006, har vi fokuseret kraftigt på innovation og beskyttelse af relaterede immaterielle rettigheder,"
fortæller Hans Sandberg, Senior Vice President General Counsel for Atlas Copco AB og medlem af koncernens patentråd.
"Vi er yderst tilfredse med at kunne konstatere, at dette arbejde giver afkast."
Ranglisten omfatter 119 virksomheder. Hvis du vil vide mere, se
http://online.wsj.com/mdc/public/page/2_3022-macromkt.html
.
For yderligere oplysninger kontakt:
- Daniel Frykholm, Media Relations Manager
+46 (0)8 743 8060 eller +46 (0)708 65 8060
Atlas Copco er en af verdens førende industrikoncerner inden for kompressorer, ekspandere og luftrensningssystemer, udstyr til bygge/anlæg og minedrift, el-værktøj og montagesystemer. Med innovative produkter og tjenesteydelser leverer Atlas Copco løsninger til bæredygtig produktion. Virksomheden blev grundlagt i 1873, er hjemmehørende i Stockholm i Sverige, og når ud til mere end 170 lande på verdensplan. I 2010 havde Atlas Copco 33.000 medarbejdere og en indtjening på SEK 70 mia. (EUR 7,3 mia.). Læs mere på
www.atlascopco.com
.
